Snart er det juleaften

Snart er det juleaften

Snart er det juleaften.

Mange julegaver er købt, og de ligger klar til at blive pakket ind. Det er lidt hyggeligt, selv at lave til og fra kortene. I dette indlæg vil jeg vise nogle forskellige til og fra kort, hvor jeg har brugt den samme julekugle die fra 4enscrap, som base. Det karton der er brugt til de forskellige dele, kommer alt sammen fra min rest-kasse.

Ved de første har jeg brugt  Tim Holtz  stjerne stencil (mini stencil set 11), og guld varme embossing. De er pyntet med blød enebær grene fra haven, Tim Holtz grangren og snefnug fra 4enscrap.

De næste er lavet med sølv varme embossing. Igen en stencil fra det samme sæt. På denne stencil er der tre rækker pile, men jeg har kun brugt den ene. For at det ikke skulle smatte sammen, satte jeg noget englehuds tape over (washi kan også bruges) de pile jeg ikke skulle bruge. Har igen pyntet med blød enebær grene fra haven, og Tim Holtz kristtorn græn. Kristtornens bær er lave med Nuvo crystal drops “antique rose.”

Disse julekugler er så fine at bruge som til og fra kort. Pynt dem med nyt og gammelt. Brug gerne noget fra haven, eller nogle af dekorations resterne. Slip fantasien løs, og pynt dine julegaver med noget hjemmelavet.

God fornøjelse.

Camilla

 

De materialer jeg har brugt

 

Skriv en kommentar