Små Julehuse med Sizzix og Tim Holtz

Små Julehuse med Sizzix og Tim Holtz

Ho ho ho, glædelig jul kære Hobitik venner.

I år har jeg valgt at lege lidt med Sizzix Bigz husene, og det er der indtil videre kommet dette lille skønne hus ud af. Jeg har valgt at bruge en lang række af virkelig lækre materialer, som jeg har hygget mig helt ekstremt med. Så det vil jeg fortælle lidt mere om.

Jeg har brugt Vintage Village huset som grundhus, og skåret det ud i først kraft karton og derefter noget virkelig lækkert brunt karton, som jeg har kørt igennem en 3D embossing folder med træstruktur. Til taget, sukkerstokkene, vinduerne og andre små detaljer har jeg brugt tillægs sættet med juleting som hedder Gingerbread.

Jeg har valgt ikke at lave et decideret honningkagehus, men i stedet lave et lille julehus med gran ved vinduerne, små skønne detaljer med kringler og slik. Jeg har valgt at holde det forholdsvis afdæmpet, for at lade det vildt smukke glimmer papir være det der står tydeligst frem.

Selve bundpladen har jeg lavet af akvarelpapir som jeg har penslet med de smukke glimmer vandfarver, de findes versioner fra både Prima og Ganzai Tambi som begge er virkelig flotte, det giver pladen et perlemors look som virkelig træder smukt og juleagtigt frem.

Og så er jeg simpelthen nødt til at slå et slag for de smukke Marvellous Mirri Pads, som er papirblokke med kraftigt højglans papir, jeg har til dette hus tilføjet røde skinnende detaljer på slik og sukkerstakke med disse, og jeg er helt solgt over hvor smukt det bliver.

Jeg er allerede gået i gang med tre huse mere, som er mere i “mine” julefarver. Jeg har forelsket mig i det lyserøde, mintgrønne og hvide i år, så jeg glæder mig til at se hvordan de tre huse ender ud. Jeg skal selvfølgelig nok tilføje billeder når disse står færdige, men indtil videre kan I nyde dette smukke hus som nu står og skinner blandt nisser og rensdyr i vores lille juleby. Jeg glæder mig helt vildt til at udbygge den år efter år, med nye huse og ideer. For når først man har grundhuset, så er det kun fantasien der sætter grænser for hvad man kan lave. Jeg forestiller mig at et lille julebageri må være noget af det jeg skal arbejde videre på, og selvfølgelig en legetøjsbutik.. Det bliver så smukt!

Gingerbread house
Gingerbread house
Gingerbread house
Gingerbread house
Gingerbread house
Gingerbread house
Gingerbread house
Gingerbread house

 

Gingerbread house
Gingerbread house

Glædelig jul, jeg håber at I alle får mange gode kreative gaver under træet!

Smil fra Nadja

 

Materialer brugt til dette projekt:

Gingerbread house

Gingerbread house

Gingerbread house

Gingerbread house

Gingerbread house

Gingerbread house

 

En kommentar til “Små Julehuse med Sizzix og Tim Holtz

Skriv en kommentar