Layout – lyst og lækkert

Layout – lyst og lækkert

Jeg har lavet et lyst og fint Layout. Det er holdt i hvidt, lyserød og lyseblå med enkelte pift at mørkere blå og pink. Og så er der selvfølgelig guld. Jeg syntes, at jeg trængte til en pause fra alle de røde og grønne julefarver.

Det er utroligt enkelt at lave. Jeg tog et stykke 30X30 karton i hvidt, og startede med at lime en doiley på i midten. Så fandt jeg et skønt vinterligt billede af min datter med den ene af vores hunde på stranden, en bidende kold efterårssøndag. Det limede jeg på et stykke hvidt karton for at give det en hvid kant. Og så limede jeg det på i kanten af doileyen.

Nu var det bare i gang med pyntningen. Jeg vidste, at jeg gerne ville udfordre mig selv lidt, ved at pynte MEGET. Og jeg havde bestemt hvilke farver jeg ville bruge, så jeg fandt nogle stykker papir i min skuffe med rester. Jeg brugte dies som lå på mit bord alligevel, så det blev julestjerner,og en sløjfe fra Sizzix/Tim Holtz (Festive greens) og stjerner fra Marianne design (Giftwrapping, deer, stars and tags). Jeg brugte punches i forskellige størrelser. Både cirkler, stjerner og hjerter. Jeg har brugt almindeligt karton, fotopapir (glossy), vellum, og noget bølgepap-papir i hvidt som jeg engang fik noget der var pakket ind i.  Resten af pynten er noget jeg har haft liggende længe, og som passede i farverne til mit Layout. Der er blandt andet brugt enemel dots og shapes, halvperler, enamel  accent (i hvid) og en hel masse palietter i forskellige farver og størrelser. Jeg afsluttede det hele med at tegne et par fine streger rundt i kanten, som en slags ramme. Jeg syntes det får Layoutet til at se færdigt ud. Og da jeg var i gang med at tegne, fik de pink cirkler også lige en hurtig tur.

Jeg er selv ret vild med det færdige resultat. Det er blevet lige så lyst, hvidt og fint som jeg havde forestillet mig. Jeg tager nogle gange mine Layouts og hænger op på væggen i rammer, hvis jeg virkelig godt kan lide dem. Det kunne godt være, dette skulle en tur den vej.

Kærlig hilsen Maria


Materialer: (klik på billederne)

Skriv en kommentar