Julekalenderen fra “Det Franske”

Julekalenderen fra “Det Franske”

Materialer og arbejdsgang til den Franske Julekalender.

I dag vil jeg forsøge at indfri mit løfte om at gennemgå materialer og arbejdsgang, til den Julekalender som jeg har lavet til Convention i Middelfart og SAM i Sorø. Jeg håber at alle jer der blev skrevet op til æsken, har fået den købt hjem så I kan komme i gang med at prøve den af.

Koordinerede produkter og farver.

En af de ting jeg elsker ved at arbejde med det franske mærke 4Enscrap, er at alle deres produkter og lanceringer passer med og ofte bygger videre på tidligere udgivelser. Det gør bare tingene så meget mere anvendelige. Til hver ny lancering er der et fuldstendig afstemt farvetema hvor farvekoderne altid er tilgængelige for hvert basisprodukt (papir, bazzilkarton, sværter, cig-tusser og copic-tusser) deres hjemmeside. På deres papirserier er der yderligere en lille farveskala trykt på hvert enkelt design-ark.

Således er det også tilfældet med det skønne Designark, som jeg har taget udgangspunkt i, da jeg lavede julekalenderen. Arket har labels med tal fra 1-24 og hedder Pi112. Det er en del af deres collection fra Julen 2017. Skalaen er støvede tukis/mint/fersken/rosa med grå og hvid som basis og kobber/rosegold som effekt. De blågrønne farver er lys: Bazzil 300926 Tropical, mellem: Bazzil 300923 Whirlpool, mørk: Bazzil 300924 Rain. Fersken farverne er Bazzil 305064 Pigment og American craft Schrimp. Derudover kobber spejlkarton og kobber glitterkarton. Alle æskerne er lavet i Bazzil 300948 Dusk og du får 4 æsker pr. ark når de lægges op og standses ud efter følgende anvisning.

Sådan skærer du æskerne mest økonomisk!

Et 30×30 bazzil-ark deles på den længste led (Stregkode og tekst i toppen af arket) nu har du 2 stk som måler 15×31,3. Skær nu som vist på billedet fig.1. Bemærk at første udskæring ligger ud over det tryk som er i toppen af Bazzil-arket og den sidste udskæring mangler et lille stykke af en “Flap” det gør ikke noget da de alligevel skal klippes fra.  Læg nu 2 æskedele front mod front, som vist på næste foto fig.2, klip flappen af så de ser ud som på billedet, vend den øverst rundt så de ligger som vist på fig. 3 og du kan se hvordan de skal samles. Håber det giver mening ellers er du meget velkommen til at spørge igen!.

fig.1.   fig.2.   fig.3.

Nu begynder det at tage form.

Hver æske er dekoreret med hver sin af de sekskantede labels fra Design arket. Jeg har klippet/skåret dem ud med saks, da jeg ikke havde en hexagon som passer i størrelsen. Kanterne er sværtet med Versamark og “lidt sjusket” embosset med et mix af to skønne farver Golden Peach og Rosegold fra Altenew fig.4.

Fig.4 Fig.5 Fig.6

Den sorte udstandsning bag ved (Fig.5) har fine små indhak som passer perfekt til den kobbertråd jeg har sat på sammen med de små tags, fig.5 og 6. De er selvfølgelig lavet i afstemte farver fra temaet.

Pyntningen.

Alle de fine trykte motiver har jeg pyntet op med forskellige effekter. Nogle detaljer er tegnet op og  fremhævet med embossing powder. Nogle er har fået lidt die-cuts sat på, andre igen er farvelagt med zig-tusser.. alt efter hvad jeg havde af dies, rester og småt i restekassen. Små effekter som hjerter og stjerner giver stor effekt i glitterkarton. På billederne nedenfor kan du se mange af detaljerne.

De små Bolsje-stokke er fra dette skøne die-sæt.

Stjernerne finder du lige her, og de fine tags er her

  

De aflange tags er fra tilbehørs-sættet til den sekskantede æske, vanterne fra dette set, men kunne også godt være fra tilbehørs-sættet. Rester fra hullerne i de små tags blev sammen med lidt bling til de sødeste julekugler til juletræet.

  

Til spørgsmålet om hvad der skal puttes i æskerne, er svarene lige så mange som der er familier… nogle vil putte slik eller hjemmelavet konfekt deri, andre en hilsen eller et lille brev om hvor gaven er gemt. Det kunne også være et aktivitet man skal lave sammen..

   

Jeg håber I har fået lyst til at prøve kræfter med de skønne æsker. Fyld dem med det du har lyst til, hæng dem op på en troldegren, et stor nøgen gren, eller som her et lystræ sat i en flot krukke.
Tak fordi du kiggede med selv om det blev et langt indlæg fra mig i dag.

Rigtig god fornøjelse ved scrapbordet!

Novemberhilsner fra Helene. 

 

Skriv en kommentar