Happy planner – Weekly box punch (part 2)

Happy planner – Weekly box punch (part 2)

Happy planner – Weekly box punch (part 2)

I mit andet indlæg om Weekly box punch handler det om, hvordan jeg bruger den til mit måneds layout, i min Happy planner. Jeg har prøvet at tage nogle fotos når jeg bruger punchen. Jeg håber at det sammen med lidt forklaring til, vil give mening.

Jeg bruger måneds layoutet som oversigt over det jeg skal huske: fødselsdage, personale-møde, læge tider. De ting jeg IKKE må glemme. Jeg laver altid måneds layoutet sådan, at der er mulighed for at tilføje mere. I en periode hvor jeg gik med skridt tæller hver dag, var det her jeg noterede dagens skridt. Det gav et fint overblik, og fyldte ikke ekstra (sider) i min planner. Jeg har min planner i et delux cover med lukketøj, og med ekstra sider kan den blive lidt tyk.

Måneds bokse

Til måneds layoutets bokse, har jeg brugt en rest papir, fra da jeg  standsede en kjole ud til en Julie Nutting dukke. (Dukken blev brugt i det første indlæg om Weekly box punch).

Den enkelte udstansning lagde jeg, så den korte side gik helt ind. Den lange side skulle så flugte med punchens korte side, uden at den bliver klippet i, når punchen trykkes sammen. Ud stikker et lille stykke papir til at holde ved, når der trykkes ned på punchen.

Med lidt øvelse bliver de helt fine, og lige til at sætte i Happy planneren.

De enkelte udstandsede bokse kan også sættes fast med et stykke washi i toppen, så den kan løftes, og man kan skrive i feltet under. Men det blev ikke denne gang.

Nogle af de mindre stykker blev sat i, med en ramme af washi rundt om skrive boksen. Det giver lidt ekstra sjov på siden, og alt kan bruges.

De faste aftaler

Inden der bliver pyntet, og gjordt for meget, skal fødseldage, andre begivenheder og aftaler skrives ind. Ved fødseldage tegner jeg et lille flag. Jeg bruger altid Faber-Castell tuscher og skrive penne, da de ikke går igennem papiret (skal der males flere gange det samme sted, kan det godt ses på den anden side).

De små dyr

Denne gang har jeg valgt at stemple disse tøjdyr fra Hero Arts direkte på siden. Ofte stempler jeg på papir, farvelægger, klipper ud og sætter det ind. Det er det mest sikre resultat. Men efter jeg fik dette stempel værktøj (Stamping Buddy Pro fra Nellie Snellen) i julegave, er det ingen sag mere. Her kan jeg stemple sikkert flere gange oven i hinanden, til jeg syntes at stempeltrykket er skarpt nok.

Det er ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide at farvelægge stempeltryg og sætte dem i min Happy planner. Med Faber-Castells tuscher, og mine Zig Clean Color Real Brush tuscher (på akvarel papir), giver det mig mulighed for at lave lidt forskelligt. Her er det Faber-Castell jeg har brugt til at farvelægge med, fordi det er direkte på planner papiret. Det er de samme tuscher, som den jeg bruger til flag.

Til sidst stempler jeg dato på de to felter der dækker et dato felt. Det kan altid dækkes med stickers, hvis der bliver behov for at skrive noget på en af disse dage. Jeg stemplede med Versafine, da den giver et mere skarpt tryk til skrift stempler. Versafine går ikke igennem papiret her, da det er dobbelt lag.

Det endte med at blive et lidt “barnligt” eller “nuttet” layout. Jeg syntes bare det var så længe siden, at jeg havde brugt mine Hero Arts stempler. De er så søde. Vi skal nogle gange huske de “gamle” lækre sager vi har liggende. Det er sjovt at bruge dem på en ny måde, sammen med nogle af de nye sager vi henter hjem. Ellers håber jeg du blev inspireret af det du har set og læst, om dette (skønne) stykke værktøj: Weekly box punch.

Hilsen

Camilla Andersen

Skriv en kommentar