Første fødselsdag

“Heaven Sent 2 Collection”

I sidste måned lavede jeg en lille æske med en lækker papirserie fra Prima. Den hedder “Heaven Sent 2 Collection”.  Jeg blev så begejstret for de smukke designs og inspireret af motiverne, at det også blev til dette kort til “Princessens” første fødselsdag. Af det ene ark “Sweet lullaby” har jeg brugt både for- og bagside. Det andet jeg har brugt som baggrund hedder “Stitched With Love”.

Efter skæring af baggrund (1 cm mindre i højde og bredde end kortets mål) og udstansning af die cut samt pynt, har jeg sværtet alle kanter ganske let.

Først limer jeg den rektangulære baggrund på kortet med dobbeltklæbende tape. Dernæst den smukke die cut monteret med skumpuder eller tape for at give dybde og lade de fine mønstre i kanten komme rigtig til sin ret.

 

Det store 1-tal sætter jeg også på med skumpuder. Træbrikkerne, de små bogstaver samt pakker og halvperler limes fast inden jeg til slut giver 1-tallet en gang Glossy Accent og et drys glimmer. Når Glossyen er helt tør, ryster jeg det overskydende glimmer af.

 

Jeg ved godt at de flotte træbrikker med bogstaver på, ikke er så lette at få fat på, men Lene forsøger at få fat på dem. Dem jeg har brugt her, lå i min skuffe og nærmest tryglede om at komme ud og lege med, på det smukke papir.

Alternativt kan man jo lave brikkerne selv af kraftkarton(lim 3-4 lag sammen) og  papir med træmønster. Sæt  die cut eller stickers bogstav på hver enkelt. Når du laver dem selv kan du til gengæld få lige præcis de bogstaver du ønsker!

Hygge og rigtig god fornøjelse ved scrapbordet.

Med venlig hilsen Helene.


Materialer:

   

 

Skriv en kommentar