Box til julekort

Efter at have købt nogle af de lækre Prima produkter, kom jeg på en idé, som jeg bare måtte prøve af. Eftersom vi nærmer os julen og december måned, var der ikke andet for, end at jeg skulle lave denne box til mine julekort.

Jeg har brugt to stykker 30 x 30 cm chipboard. Dem har jeg skåret i de størrelser og former jeg ville have min lille box skulle være. Derefter har jeg limet siderne sammen med Glossy Accents,  sat det til at tørre i 24 timer. (Man kan også bruge bogbinderlim, det tørrer lidt hurtigere op).

Jeg starter med at lime blonder nederst og i siderne. På midten, et nøglehul lavet i Paper Clay. Nu maler jeg boxen med sort Modeling Paste, lader det tørre og giver det et lag mere. Når boxen er helt tør giver jeg det et godt lag af Distress Crakle Paint. Det giver en smuk krakeleringseffekt. Man kan lade det tørre af sig selv, eller bruge en varmepistol.

Når boxen er helt tør, smører jeg lidt Metallique Wax fra Prima på.  Jeg har brugt Brushed Iron til selve boxen. Her kan man bruge fingerne eller en blød pensel. Efter at have smurt det godt ned i alle revnerne, tager jeg en fugtig klud og tørrer det overskydende af. Dette gøres i små etaper. Selve nøglehullet har fået lidt Blue Velvet wax.

Stjernerne har fået lidt Rose Gold wax. Fødderne er nogle jeg har fundet i gemmerne, de fik også lidt voks Brushed Iron for at få et metal look.

Har fundet lidt metal-pynt, som jeg har sat sammen i en kæde. Dette er sat fast oppe i toppen af boxen, hvilket jeg synes er lidt hyggeligt. Den er 15,5 cm bred og 5,5 cm bred i siderne. Den er 17,5 cm høj bag på og 11 cm høj i siderne. 15,5 cm på det højeste sted foran.

Nu er jeg klar til at modtage julekort. Håber I kan bruge nogle af ideerne.

Held og lykke, tak fordi I kiggede med.

Ditte Mikkelsen


Materialer: (klik på billederne)


Her vises der hvordan man kan bruge Paper Clay:

https://youtu.be/8TRlzR5fFI0

 

Skriv en kommentar