Artjournaling i smukke forårs-farver

Artjournaling i smukke forårs-farver

Her kommer endnu en side med artjournaling fra mig.

Denne gang i den store Artjournal fra Dylusions. Den er simpelthen fantastisk. Den kan holde til ALT, og jeg er meget glad for min. SÅ glad, at jeg også har investeret i en af de små, og nok snart får brug for en stor mere, da den her er ved at være fuld.

 

 

 

 

 

 

 

Artjournaling i smukke forårs-farver

Denne side er fyldt med smukke forårs-farver. Jeg længes snart efter foråret, og er løbet lidt sur i julefarverne og vinterfarverne. Jeg startede med at give hele siden gesso. Det gør jeg for det meste, da jeg syntes farverne bliver klarere og er nemmere at arbejde med ovenpå gesso. Jeg valgte distress paint i farverne mustard seed, broken china, forest moss og picked rasberry . Dem penslede jeg på rundt omkring på siden, og sørgede for, at de blandede sig med hinanden, så der ingen skarpe kanter blev. Bagefter puttede jeg lidt gesso ovenpå igen da malingen var tør, for at dæmpe farven lidt og for at få lidt mere struktur. Jeg fandt lidt forskellige udklip jeg havde fra nogle blade. Jeg klipper altid motiver ud inden jeg smider blade væk. Jeg havde også stemplet nogle blomster og klippet ud i sort/hvid. Dem bruger jeg som pynt i alle mine projekter. Jeg limede det hele ind med Multi Medium Matte. Man kan også bruge glossy, hvis man gerne vil have en skinnende overflade, det får ofte farverne til at træde mere frem. Men denne gang valgte jeg mat.

 

 

 

 

 

 

 

 

Titlerne i mine artjournals

Da det hele var tørt, skrev jeg omkring billederne med en posca tusch. Bare lidt vildt og sjusket. Det er ikke meningen det skal være læsbart. Det er kun som pynt. Jeg tegnede lidt hjerter rundt omkring, og lavede en stiplet linje for at ramme det hele lidt ind. Endelig skrev jeg titlen med forskellige bogstaver jeg havde liggende. Jeg kan godt lide, at titlerne i mine artjournals ikke er skrevet med ens bogstaver. Det giver liv til siden. Det sidste af titlen “-or at least try to” er skrevet i hånden med posca tusch.

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg har taget nogle billeder hen ad vejen, så I kan se processen, og nogle af detaljerne helt tæt på. Det er ikke så svært, det er bare at komme i gang.  Artjournaling skal være sjovt, og det behøver jo ikke skulle vises til nogen. Det er for ens egen skyld man laver det. 

Mange hilsner Maria

Dina Wakley Media – Media Journal 10″X14.25″

Skriv en kommentar